Sagens kerne

Med henvisning til opfyldelse af EU’s 3. vandrammedirektiv (Vandrammedirektivet 2000/60/EF) arbejder Holstebro Kommune på en omfattende plan, der vil ændre Vandkraftsøen, som vi kender den i dag. Planen indebærer, at hovedparten af Storåens vand skal ledes uden om søen i et nyt, kunstigt åløb langs søens sydlige bred. Det betyder, at Vandkraftsøen fremover kun vil modtage en brøkdel af det vand, der i dag strømmer gennem søen, mens størstedelen af vandet vil passere udenom. Søens naturlige gennemstrømning og dynamik forsvinder, og den vil i stedet blive reduceret til et stillestående vandområde, hvor opholdstiden for vandet øges markant. Dette vil uundgåeligt ændre søens karakter og økosystem.

Projektet indebærer også, at der skal opføres diger og tekniske anlæg, som fysisk adskiller søen fra åen. Store dele af det nuværende sølandskab vil blive gravet op for at gøre plads til det nye åløb, og adgangsforholdene til søen vil ændre sig væsentligt for både beboere og besøgende. Den direkte forbindelse mellem Storå og Vandkraftsøen, som i dag gør området til et levende og sammenhængende vandmiljø, vil blive brudt, og det vil ikke længere være muligt at sejle frit mellem å og sø.

Søens rekreative værdi og det unikke miljø, som i dag tiltrækker både roere, lystfiskere, naturelskere og borgere, risikerer at blive forringet betragteligt. Den nuværende balance mellem sø og å, som har givet området sin særlige karakter og gjort Vandkraftsøen til et centralt samlingspunkt i Holstebro, vil blive erstattet af et teknisk styret og kunstigt opdelt vandsystem. Samtidig vil den naturlige tilbageholdelse af næringsstoffer i søen blive reduceret, hvilket kan føre til øget udledning af kvælstof og fosfor til Nissum Fjord.

Her ses en skitse af, hvordan Holstebro Kommune ønsker et nyt åløb langs Vandkraftsøens sydlige bred. Åløbet får en bredde på 15 m. Løsningen omtales også ’det lange stryg’ eller ’en fuld forlægning”.

EU’s 3. vandrammedirektiv stiller krav om, at der skal sikres kontinuitet i vandløb, hvilket blandt andet indebærer, at spærringer for vandrende arter som fisk skal fjernes eller omgås. I Holstebro er Vandkraftværket en spærring, og den er derfor årsag til at Holstebro Kommune har initieret arbejdet.

Direktivet foreskriver ikke én bestemt løsning. Tværtimod er der betydelig metodefrihed i, hvordan målet om fri faunapassage kan opnås. Det er op til de enkelte medlemslande i EU, og i praksis ofte kommuner og projektaktører, at vurdere, hvordan man bedst lever op til direktivets intentioner, samtidig med at man tager hensyn til lokale forhold, kulturarv, rekreative interesser og økonomi.

Der er ikke et krav om, at alle spærringer skal fjernes fuldstændigt. Direktivet åbner for, at man kan etablere alternative løsninger, såsomfaunapassager, omløbsstryg eller tekniske konstruktioner, der sikrer passage uden at nødvendigvis fjerne selve spærringen. Det centrale er, at løsningen skal være effektiv for de relevante arter og tilpasset de lokale forhold. Det betyder, at der i praksis er mange mulige veje til målopfyldelse, og at det er en fortolkningsopgave, hvor både biologiske, tekniske og samfundsmæssige hensyn skal vejes op mod hinanden.

Denne fleksibilitet er vigtig at holde sig for øje, når der diskuteres indgreb. Direktivet kræver ikke nødvendigvis drastiske løsninger, men stiller krav om
effektive og realistiske forbedringer af passageforholdene, og det kan i mange tilfælde ske uden at ødelægge eksisterende natur- og kulturværdier.

 Først i december 2016 – altså syv år efter opstarten – blev der afholdt en workshop med udvalgte interessenter. Denne workshop var dog i høj grad præget af deltagelse fra de samme særinteresser, der allerede havde været med til at forme projektet. Den brede borgerinddragelse, hvor almindelige borger kunne komme til orde, har været minimal. Offentligheden har reelt først fået indsigt i projektets konsekvenser, da de store rapporter allerede var færdige og retningen lagt.