Kritik af Holstebro Kommunes plan
WaterFrame rapport vurderer de miljømæssige konsekvenser ved en fuld forlægning
Vandkraftsøens Venner har modtaget en analyse af Holstebro Kommunes plan udarbejdet af Christian Dieperink. Rapportens indhold opsummeres her og kan læses i sin fulde længde via linket herunder.
Dansk fiskebiolog og miljørådgiver med en ph.d. i laksefiskens biologi og vandringer.
Har siden 2002 drevet konsulentfirmaet WaterFrame, som arbejder med miljøundersøgelser og rådgivning om vandløb, søer og kystmiljøer, herunder implementering af EU’s Vandrammedirektiv.
Har stor erfaring med biologisk monitorering og økologiske vurderinger, hvilket gør ham særdeles kompetent til at vurdere miljømæssige løsninger som dem, der diskuteres for Holstebro Vandkraftsø.
Holstebro Kommunes valg af forudsætninger
EU’s vandrammedirektiv kræver, at der skal være god kontinuitet i vandløb, så vand, sediment og fisk frit kan bevæge sig. Det er dog op til de enkelte lande at definere, hvordan dette skal opfyldes.
Fiskepassagen ved Holstebro – hvor dårlig er den?
En undersøgelse fra 1992-93 viste, at kun ca. 21 % af laksesmolt overlevede passagen gennem Vandkraftsøen. Kommunen har dog senere udtrykt tvivl om undersøgelsen, som de mener overdriver dødeligheden. Alligevel har denne gamle undersøgelse været grundlag for DTU Aquas konklusion om, at smoltdødeligheden i vandkraftsøer generelt er over 70 %. Det er her vigtigt at bemærke, at denne konklusion ikke er publiceret i et fagfællebedømt tidsskrift, og der er stor variation i data.
Dødeligheden skyldes bl.a. gitrene foran turbinerne, som kan lede fiskene væk fra fiskepassagen og øge risikoen for, at de dør. Nyere udenlandske studier viser, at skråtstillede gitre kan lede fiskene mere effektivt.
Smoltdødeligheden afhænger også af, hvor lang tid fiskene opholder sig i søen. Jo længere tid, jo større risiko for at blive bytte eller miste vandringsinstinktet. Den gamle undersøgelse fra Vandkraftsøen er et statistisk yderpunkt, og nyere undersøgelser vil sandsynligvis vise langt lavere dødelighed.
Det er vigtigt at understrege, at laksebestanden i Storåen er selvreproducerende og stabil, og der er tilstrækkeligt med gydepladser til at sikre en
bæredygtig bestand. Der er derfor ikke dokumentation for, at det er nødvendigt at føre Storåen uden om Vandkraftsøen for at opfylde EU’s krav.
Overimplementering af Vandrammedirektivet i Danmark
De danske regler for kontinuitet i vandløb er langt mere restriktive end i andre europæiske lande. Kravet om, at der maksimalt må indvindes halvdelen
af den typiske sommervandføring, gælder for alle vandløb, uanset størrelse. I store vandløb som Storåen er dette krav ude af proportion med det reelle behov for fiskepassage. Internationale anbefalinger er langt mindre restriktive.
Der er derfor behov for at revurdere forudsætningerne for konklusionen om manglende kontinuitet ved Vandkraftsøen.
Problemstillinger som Holstebro Kommune ikke har belyst
Tilbageholdelse og omsætning i søen
Hvis størstedelen af Storåens vand ledes uden om Vandkraftsøen, vil søen tilbageholde færre næringsstoffer. Det vil øge belastningen af næringsstoffer nedenfor Holstebro, især i Nissum Fjord, hvor der allerede er behov for at reducere belastningen.
Risici for nedklassificering – sø
Vandkraftsøen er nu klassificeret som en naturlig sø, hvilket betyder, at den skal opnå mindst “god” tilstand på alle parametre. Hvis vandgennemstrømningen reduceres, vil opholdstiden i søen stige, hvilket kan føre til øget plantevækst og algeopblomstring. Det kan forringe søens miljøtilstand og rekreative værdi.
Risici for nedklassificering – å
Storåen ovenfor søen har god tilstand, men der er risiko for, at tungmetalholdigt sediment føres videre ned i åen, hvis Storåen ledes uden om søen. Det kan skade gydebanker og fiskebestande nedenfor søen.
Temperaturforhold i sø og å
Orbicon har brugt teoretiske temperaturudsving som argument imod et kort omløb, men målinger viser, at søens påvirkning af vandtemperaturen er minimal i de perioder, hvor fiskene vandrer.
Andre mangler i de eksisterende analyser
Rapporten påpeger flere svagheder i analyser, som Holstebro Kommunes beslutning bygger på:
- Brug af forældede og ikke-fagfællebedømte data om smoltdødelighed
- Generaliserede figurer uden konfidensgrænser
- Ingen dokumentation for negativ temperaturpåvirkning fra søen
- Overimplementering af Vandrammedirektivet
- Manglende vurdering af næringsstof- og sedimenttransport
- Oversete risici for nedklassificering af Vandkraftsøen
- Manglende inddragelse af rekreative og bynære hensyn
- Alternativer vurderes ikke seriøst
Samlet set overdriver analyserne problemerne ved den nuværende løsning, undervurderer konsekvenserne ved en forlægning og udelader realistiske alternativer. Beslutningsgrundlaget for en fuld forlægning af Storåen er derfor utilstrækkeligt og metodisk svagt.
Alternativer som aldrig fik en chance
Der er lavet flere forslag til forbedring af fiskepassagen, bl.a. genskabelse af Storåens oprindelige forløb og lange omløbsstryg langs søens sydlige bred.
Kommunen har dog forkastet løsninger med kort omløb uden grundig dokumentation.
Derudover peger rapporten på, at der findes flere realistiske og bæredygtige alternativer, som både kan forbedre de økologiske forhold og bevare søens rekreative værdi:
- Grundig analyse af fiskenes passage gennem søen
- Optimering af fiskepassage med justering af gitre og passageforhold
- Oprensning af sediment for at forbedre vandkvaliteten
- Etablering af sandfang ved søens indløb for at reducere tilsanding
- Regulering af vandstand via slusesystem for at balancere hensyn til miljø og rekreation
En samlet helhedsplan kan opfylde miljøkravene og samtidig bevare områdets rekreative og kulturelle værdier.
Konklusion
Rapporten konkluderer, at der er behov for et opdateret og mere balanceret beslutningsgrundlag, hvor både miljømæssige, tekniske og rekreative hensyn indgår ligeligt. De nuværende analyser er ikke tilstrækkelige til at begrunde en så omfattende ændring som en fuld forlægning af Storåen uden om Vandkraftsøen.